Antimobbestrategi

Formål med antimobbestrategien

På Skolen Bifrost arbejder vi på, at børn er trygge og er en del af fællesskabet på skolen. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse, som vi på Skolen Bifrost arbejder målrettet på at undgå. Vi tolererer vi ikke mobning.

Vi lægger i dagligdagen vægt på både plads til individualitet og fællesskaber. Det betyder, at der skal være plads til stor forskellighed. Plads til alle børn og unges forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer. Alle har samme ret til at være en del af fællesskabet uanset baggrund.

Skolens vision er:

Vi ønsker, at alle højt begavede børn på Bifrost hver dag glæder sig til at gå i skole, værdsætter deres særlige forudsætninger samt dyrker og styrker deres store nysgerrighed til glæde og gavn for både dem selv og samfundet.

Dette kræver et positivt læringsmiljø uden mobning. Derfor arbejder vi ud fra denne antimobbestrategi, og vi vil løbende både følge med i forskning såvel som arbejde med praksis. Målet er først og fremmest at forebygge at mobning opstår. Hvis det alligevel sker, skal der sættes ind hurtigt og målrettet for at skabe en bedre kultur.

På alle klassetrin skal der arbejdes forebyggende for at undgå mistrivsel og mobning. Vi anser det for et fælles ansvar mellem elever, hjemmet og medarbejderne at skabe trivsel. Sammen skal alle medvirke til at løse eventuelle mobbeproblemer.

Det er vigtigt, at alle arbejder i samme retning med:

• At formindske niveauet for foragt og fordømmelse
• At øge værdighed for alle, at øge inkluderende og rummende tilgang til relationer, fremme accept af forskellighed

Definition af mobning

• Mobning er en intensivering af marginaliseringsprocesser, som opstår i konteksten af de inklusioner og eksklusioner, som skaber grupper
• Mobning opstår når fysisk, social eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om denne eksklusion foretages med bevidst intention om at skade, eller om den opleves skadende af den/dem, det går ud over
• En af de centrale mekanismer i mobning er den sociale eksklusionsangst, som tilsyneladende kan lindres gennem produktionen af foragt
• Denne foragt for nogen eller noget kan udtrykkes gennem handlinger, der for eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør en person, som skader person eller ejendom, misbruger sociale medieprofiler eller spreder ydmygende oplysninger via digital kommunikation. Selvom nogle deltagere i en social gruppe kan opleve sådanne marginaliseringsprocesser som positive, så udgør det at berøve et individ den sociale anerkendelse, der er nødvendig for oplevelsen af værdighed, en form for psykisk tortur for den person, der rammes.

Denne antimobbestrategi indeholder
a. En del med praktiske anvisninger/handlingsmuligheder
b. En teoridel
For os hænger teori og praksis sammen, og det er vigtigt at forstå forskningen, for at
blive bedre til at håndtere både forebyggelse og behandling.

Praktiske anvisninger og handlemuligheder

Til alle voksne

Hvis der er tilfælde af mobning i klassen, er det et fælles anliggende for elever, forældre og voksne tilknyttet klassen. Det er med andre ord et fælles ansvar at få stoppet mobningen, ligesom det er et fælles ansvar, at man får skabt en klassekultur, hvor mobning ikke tolereres.

Det er også et fælles ansvar på skolen. Bifrost accepterer ikke mobning, og derfor arbejder alle omkring og på skolen for at forebygge såvel som for at hjælpe, hvis mobning skulle forekomme.

Vær opmærksom på disse fælder:

• Hvis der tales og praktiseres uværdighed frem som mulige positioner i klassen — har det negative konsekvenser
• Hvis man som voksen griber til autoritetsstrategier, der bygger på foragtproduktion, ligegyldighed, nedgørelse, ironi, sarkasme, latterliggørelse — har det negative konsekvenser
• Hvis man omvendt arbejder på at skabe værdige positioner for alle børn og åbner muligheder for, at børn og unge kan blive til på stadig nye måder, får man en anden og konstruktiv type af klassekultur

Med den nye mobbeforståelse må vi forlade ideer om en mobber og et offer, om straf som
effektivt virkemiddel og ideer om standardiserede former for intervention i en klasse.

• Den nye mobbeforståelse kræver analytisk informerede tilgange
• Det bliver nødvendigt at sætte praksis og intervention mere kontekstfølsomt i værk
• Intervention og forebyggelse må implementeres med rigtig gode antenner i forhold
  til, hvad der konkret er på spil mellem netop disse børn i netop denne klasse på
  netop denne skole og i netop dette lokalmiljø

Fra ordrer til facilitering

• Den analytisk kompetente tilgang kræver, at man forstår dynamikker, processer og
  mekanismer lokalt – og at man har empati i forhold til de forskellige børn og
  gruppers situation og i forhold til deres måder at opleve situationerne på
• Husk – det er det komplekse maskineri, man skal ind og lirke i for at ændre på
  kulturen og mønstrene i klassen
• Ordrer virker sjældent (men nogen gange)
• Tænk i at facilitere processer, der ændrer på måderne, maskineriet ellers arbejder
  mobbekultur frem

Til alle elever

Mobning er en ubalance i fællesskabet og det er en opgaven for alle, at stoppe det.

• Hvis du føler dig mobbet, må du ikke gå alene med problemet. Det er aldrig din skyld, og de voksne vil gerne være med til at stoppe det
• Fortæl om din oplevelse til en kammerat eller en voksen, som du er tryg ved. Det
  kan være dine forældre, dine venner, dine klassekammerater, din klasselærer, en
  anden voksen på skolen eller til en repræsentant fra elevrådet.
• Hvis du oplever en anden elev blive mobbet, skal du fortælle det til en voksen på
  skolen, dine forældre, dine venner, din klasselærer, en anden voksen på skolen
  eller en repræsentant fra elevrådet.

Hvis du fortæller om mobning, vil de voksne tage det alvorligt. De vil undersøge det nærmere, og de vil fortælle dig, hvordan skolen arbejder mod mobning, og hvad der skal ske i lige netop din klasse.

Til alle forældre

Vær opmærksom på følgende tegn, der kan indikere at dit barn bliver mobbet:

• Barnet er pludselig ked af at skulle i skole
• Barnet kommer for sent til og fra skole eller laver overspringshandlinger
• Barnet klarer sig tydeligt dårligere i skolen
• Barnet isolerer sig pludselig fra andre børn
• Barnet bliver indelukket og stopper måske med fritidsaktiviteter

Teoretisk baggrund

Eksklusionsangst

• Alle mennesker er afhængige af at høre til i sociale sammenhænge
• Når vores længsel efter at høre til i et fællesskab trues, intensiveres angsten for social eksklusion
• Angsten for at blive lukket ude er for så vidt altid til stede i det små
• Problemerne opstår, når angsten eskalerer

Social panik

• Når eksklusionsangst eskalerer kan gruppen blive grebet af social panik
• Jo mere foragt, der produceres, jo mere synes der at være behov for at føle kontrol
• Processen kan resultere i mobbehandlinger
• Empatien for den mobbede lukkes ned

Forebyggelse og opfølgning

Skolebestyrelsen ønsker, at der er fokus på trivsel som et værn mod mobning derfor gøres følgende:

• I skolen tages emnet op i klasserne
• Der arbejdes målrettet med positiv klasse- og skolekultur
• Der er fokus på “god pause for alle”. Herunder at der efter behov laves “legeaftaler” for børnene
• At en repræsentant fra skolebestyrelsen gennemgår denne handleplan mod mobning på første forældremøde
• Skolebestyrelsen laver en løbende opfølgning af denne antimobbestrategi